- I går, 20:42 | 32 visninger | 1 kommentar

Jeg er vred på ham. Virkelig vred.

Han har i flere måneder kritiseret hende, hver gang han har haft en mulighed for det, selv om han slet ikke kender hende. Men det øjeblik hun bager scones til ham, bløder han op og synes pludselig, at hun er helt ok igen.
Nar.

Hun er min søster. Hun vil hverken se eller snakke med mig, men hun er min søster. Jeg er så vred på hende over, at hun kan behandle os alle sammen på den her måde, men hun er min søster.
Jeg havde lyst til at tage op og besøge hende i dag. Hun har fødselsdag, og det eneste, jeg gjorde, var at sende et kort og et nyt tæppe.
... Et tæppe, for fanden.
Men jeg turde ikke gøre mere. Jeg turde knap nok skrive "Knus fra TTM" på kortet, fordi jeg var bange for, at hun ville være ligeglad. Og da han så begynder at fortælle, at der var et af kortene, som hun bare smed ligegyldigt fra sig, så snart hun så det, bliver jeg bange.
Hvis hun ikke engang vil have mit kort, vil hun heller ikke have mig.

- 05-02-2012 16:14 | 34 visninger | 0 kommentarer

Jeg hader medicin. Jeg hader piller. Jeg hader smertestillende. Men jeg hader også at have ondt. 

Jeg har altid lovet mig selv, at jeg kun vil tage smertestillende, hvis det er inden for en bestemt periode - hvis jeg har kunnet se en ende på det, før jeg begyndte.
Derfor har jeg ikke taget noget i omkring to måneder. And guess what? Jeg har ondt. Den form for smerte, som, man ved, bliver ved i så lang tid, at det virker til aldrig at slutte.

Jeg vil have lov til at sidde i skolen og koncentrere mig uden at være svimmel og have hovedpine på grund af smerter. Jeg vil tage til fest og danse bare en lille smule uden smerter, frem for bare at fortsætte hele aftenen, fordi det alligevel gjorde ondt, før jeg begyndte. Og jeg vil kunne lave noget en søndag eftermiddag frem for knap nok at kunne holde til at ligge i min egen seng.
Så fuck, hvad jeg har lovet mig selv. Jeg er træt af at være begrænset af min egen krop - og hvis en ekstra pille om dagen kan hjælpe på det, så gør jeg det. Også selv om det er på ubestemt tid.