Jeg kigger ned af en snebelagt gade,

Undre mig over hvornår jeg mistede taget,

Hvornår jeg mistede følelsen af virkelighed,

Hvornår jeg skabte min egen ynkelighed,

For min følelse af selvsikkerhed forsvinder,

Og følelsen af fortabthed selvbinder,

Skaber oprør inde i mit hoved og hjerte,

For verden skaber sjældent andet end smerte,

?Og du gør det ikke bedre med dit snakkeri,

For du har ødelagt mig med dit bedrageri?

Er hvad du siger til mig når du drømmer skidt,

Men når du er vågen, virker alt helt fedt,

Også begynder rutinen endnu engang,

Men nu lukker mit hjerte; ingen adgang,

For hvis du ikke kan kommunikerer,

Er der ikke noget at holde fast i mere.

----------------------------------- ---------------------------

Jeg ved godt at det er rimelig sørgeligt, men, hey

// Thomas //